{"product_id":"nar-humor-leg-og-lyst-er-pa-spil","title":"Når humor, leg og lyst er på spil","description":"Hvordan kan man forstå den multietniske arbejdsplads som et socialt\u003cbr\u003emødested? Og hvad sker der, hvis vi ikke på forhånd ’indrammer’ det sociale\u003cbr\u003emøde i den udbredte antiracistiske forståelsesramme, men i stedet,\u003cbr\u003emed reference til sociologen Erving Goffman og hans rammeanalyse,\u003cbr\u003espørger: ”What is it that’s going on here?” (1974). For ad den vej at\u003cbr\u003efinde ud af, hvilken forståelsesramme der gør sig gældende.\u003cbr\u003eBaseret på et feltarbejde på Madfabrikken, en multietnisk arbejdsplads\u003cbr\u003ei Danmark inden for hotel- og restaurationsbranchen, undersøger\u003cbr\u003eafhandlingen den sociale interaktion, sådan som den spontant opstår\u003cbr\u003eog udspiller sig i interetniske, kollegiale relationer i det levede arbejdsliv.\u003cbr\u003eMed et autoetnografisk afsæt, hvor forskeren gør sig selv til genstand\u003cbr\u003efor observation, refleksion og undersøgelse, er forskeren selv i spil i de\u003cbr\u003erelationer, som undersøges, og er optaget af såvel livet på Madfabrikken\u003cbr\u003esom af selve forskningsprocessen. Afhandlingen inviterer således\u003cbr\u003elæseren med ’backstage’ under feltarbejdet og ved at give adgang til\u003cbr\u003eforskerens egne tanker og følelser, viser afhandlingen, at etnicitet er et\u003cbr\u003efølsomt forskningsemne.\u003cbr\u003eAfhandlingen belyser empiriske iagttagelser af sociale interaktioner,\u003cbr\u003ehvor humor, leg og lyst er på spil: For det første forstået således, at disse\u003cbr\u003eelementer kontinuerligt er på spil i det kollegiale samvær og bidrager\u003cbr\u003etil en række humorbaserede og seksualiserede samværsformer, hvor\u003cbr\u003e”etniciteten” afdramatiseres og nydes som æstetisk og seksualiseret\u003cbr\u003eoverflade. For det andet i den forstand, at humoren, legen og lysten\u003cbr\u003erisikerer at blive sat på spil, hvis spillereglerne for samværet ikke mestres\u003cbr\u003eeller respekteres. Dét, som før var indrammet som nydelsesfuld, seksualiseret\u003cbr\u003eleg og drilleri på arbejdspladsen, eller dét som foregik inden\u003cbr\u003efor en ’humoristisk ramme’, er nu pludselig i fare for at blive udskiftet\u003cbr\u003eeller overlappet med en ny indramning af situationen som sexchikane\u003cbr\u003eeller racisme.","brand":"Media-Tryck","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":31914655875161,"sku":"9789176232156","price":35.95,"currency_code":"EUR","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0061\/0372\/8217\/files\/9789176232156_1-nar-humor-leg-og-lyst-er-pa-spil.jpg?v=1749807536","url":"https:\/\/www.suomalainen.com\/products\/nar-humor-leg-og-lyst-er-pa-spil","provider":"Suomalainen.com","version":"1.0","type":"link"}